Dug på glaslågen: årsager og løsninger på kondens

Skabet er købt, netop fordi indholdet skal kunne ses. Så kommer den første travle aften, opvaskemaskinen kører, der er 40 gæster i lokalet — og glaslågen er dækket af en mælkehvid hinde. Ingen kan se, hvad der står inde bagved. Nogen tørrer den af med en klud, og fem minutter senere er den der igen. Det er en af de mest almindelige henvendelser om køleskabe med glaslåge, og forklaringen ligger sjældent i skabet alene.

Kort svar: hvorfor dugger glaslågen?

Dug opstår, når glassets overflade er koldere end luftens dugpunkt. Dugpunktet afhænger af rumtemperatur og relativ luftfugtighed: ved 25 °C og 60 % fugt ligger det omkring 16,7 °C. Er den udvendige rude koldere end det, kondenserer fugten. Løsningen handler derfor enten om at få ruden varmere — termorude, fungerende lågevarme — eller om at få fugten i rummet ned.

Først: hvor sidder duggen?

Det er det spørgsmål, der afgør alt det efterfølgende. Læg en finger på ruden og se, om fugten smitter af.

• På ydersiden. Klart det mest almindelige. Rumluften er fugtig, ruden er kold. Her hjælper lågevarme, bedre rude eller mindre fugt i lokalet.
• På indersiden. Typisk efter mange døråbninger eller en dør, der ikke er lukket helt. Varm, fugtig luft er kommet ind og møder den kolde rude indefra. Det forsvinder som regel af sig selv efter 10-20 minutter med lukket dør.
• Mellem lagene i ruden. Her hjælper hverken klud eller indstillinger. Termoruden er punkteret, og forseglingen har sluppet. Det er en udskiftning af selve lågen eller ruden.

Dugpunktet i tal

Tabellen viser, hvor koldt glasset må være, før der dannes kondens. Værdierne er beregnede dugpunkter, og de gælder uanset hvilket mærke skabet har.

Rumtemperatur	Relativ luftfugtighed	Dugpunkt	Betyder
20 °C	40 %	ca. 6,0 °C	Kun meget kolde ruder dugger
20 °C	60 %	ca. 12,0 °C	Enkeltlagsruder begynder at dugge
22 °C	50 %	ca. 11,1 °C	Grænsetilfælde for enkeltlag
25 °C	60 %	ca. 16,7 °C	Enkeltlag dugger, tolagsruder er udsatte
25 °C	70 %	ca. 19,1 °C	Også tolagsruder dugger typisk
30 °C	70 %	ca. 23,9 °C	Næsten alt køleglas dugger uden lågevarme

Sæt det op mod, hvor koldt glasset faktisk bliver. Med 4 °C i skabet og 22 °C i rummet lander ydersiden af en enkeltlagsrude typisk et sted omkring 11-14 °C, mens en tolagsrude ofte ligger 4-6 grader højere. Læg de to tal ved siden af hinanden, og duggen forklarer sig selv.

De seks årsager, man oftest finder

• Enkeltlagsrude. Billigst i indkøb, og den løsning der dugger først. Det er en klassisk fælde, og den er nem at overse, fordi rudetypen sjældent står med store bogstaver i annoncen.
• Lågevarmen er slået fra eller defekt. Mange display- og backbar-skabe har en varmetråd i lågekarmen eller ruden, netop for at holde overfladen over dugpunktet. På nogle modeller kan den slås fra for at spare strøm — og bliver så glemt.
• For høj luftfugtighed i lokalet. Opvask, damp fra køkkenet, mange gæster, ingen udsugning. En bar, hvor luftfugtigheden går fra 45 til 70 % i løbet af aftenen, flytter dugpunktet 7-8 grader.
• Placering ved en fugtkilde. Ved siden af opvaskemaskinen, tæt på indgangsdøren eller ud for en emhætte, der blæser den forkerte vej.
• Termostaten er sat for lavt. Et skab indstillet til 0-1 °C, som kun skal holde sodavand kolde, giver koldere glas end nødvendigt.
• Utætte dørpakninger. Kold luft, der siver ud gennem en slidt pakning, køler karmen ekstra og giver dug i en stribe langs kanten.

Hvad kan du prøve — i den rækkefølge

Start med det, der ikke koster noget, og arbejd nedad:

• Hæv temperaturen 1-2 grader, hvis skabet kun rummer drikkevarer. Fra 2 til 4 °C giver mærkbart varmere glas. Rummer skabet fødevarer, gælder det ikke — så skal Fødevarestyrelsens hovedregel om højst 5 °C overholdes, og reglerne er gennemgået i artiklen om HACCP og køleopbevaring.
• Find ud af, om lågevarmen er aktiv. Mærk med håndryggen på lågekarmen, når skabet har kørt en time. Er den lun, virker den. Er den iskold, kig i menuen eller i manualen efter en indstilling for anti-dug eller “door heater”.
• Flyt fugtkilden eller skabet. To meter væk fra opvasken, eller en udsugning der faktisk kører, ændrer ofte hele billedet.
• Skift dørpakningen, hvis den er hård eller har folder. En pakning koster typisk 300-700 kr. og kan monteres uden montør på mange modeller.
• Overvej rudeopgradering eller nyt skab, hvis lokalet grundlæggende er fugtigt. Nogle producenter sælger låger med tolagsrude til eksisterende serier.

Hvad det koster at lade duggen sidde

Ud over at ingen kan se varerne, er der en driftsside. Lågevarme bruger strøm — typisk i størrelsesordenen 20-60 W afhængigt af lågestørrelse. Kører den konstant på 40 W, er det knap 350 kWh om året, altså omkring 780 kr. ved 2,25 kr. pr. kWh. Til gengæld bruger et skab med tolagsrude og styret lågevarme ofte mindre samlet, fordi ruden isolerer bedre. Regnestykket for den slags afvejninger står i artiklen om energiforbrug på displaykøleskabe.

Der er også en fugtside indeni. Kommer der meget fugtig luft ind ved hver åbning, sætter den sig som rim på fordamperen, og skabet køler dårligere. Om det giver ujævn temperatur fra top til bund afhænger blandt andet af, om skabet har ventileret eller statisk køling — forskellen er beskrevet i sammenligningen af ventileret og statisk køling.

Hvornår duggen ikke er et problem

Et lag dug i ti minutter efter en varevending er normalt og forsvinder af sig selv. Det samme gælder en tåget rude på en usædvanlig lummer sommerdag, hvor luftfugtigheden i lokalet ligger over 75 %. Ingen rude er dugfri under alle forhold, og en producent, der lover det, lover for meget.

Det er først, når duggen står permanent i normal drift, eller når den sidder inde i selve ruden, at der er noget at gøre ved. Overvejer du at skifte skabet ud, er rudetype og lågevarme to af de punkter, det betaler sig at spørge til — sammen med resten af kriterierne i guiden til køleskabe med glaslåge og oversigten over displaykøleskabe.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor dugger mit displaykøleskab kun om sommeren?

Fordi dugpunktet stiger med både temperatur og fugtighed. Ved 20 °C og 50 % fugt ligger dugpunktet omkring 9 °C, ved 27 °C og 65 % omkring 20 °C. Glasset er lige så koldt som om vinteren — det er luften, der har ændret sig.

Kan man fjerne dug mellem to lag glas?

Nej, ikke i praksis. Er forseglingen brudt, kommer fugten igen. Løsningen er en ny rude eller en ny låge, og på ældre skabe kan reservedelsprisen nærme sig værdien af skabet.

Bruger lågevarmen meget strøm?

Den fylder typisk 20-60 W. På årsbasis er det et sted mellem 175 og 525 kWh, hvis den kører konstant. Skabe med fugtstyret lågevarme tænder kun, når der er behov, og det er en af de forskelle, der kan retfærdiggøre en højere indkøbspris.

Hjælper det at sætte en blæser foran skabet?

Bevægelig luft kan reducere duggen, fordi den udskifter det fugtige grænselag ved glasset. Men det er en lappeløsning, den støjer i et gæsteområde, og den fjerner ikke årsagen. Prøv den gerne som en test — hvis det virker, ved du, at fugten i rummet er hovedforklaringen.