Kategori: Uncategorized

Et displaykøleskab skal ses. Derfor ender det tit lige inden for vinduet, hvor forbipasserende kan se drikkevarerne. Problemet er, at det er det dyreste sted i hele butikken at stille et køleskab – og det sted, hvor det oftest holder op med at køle godt nok.

Hvad solen gør ved et glasskab

Et displaykøleskab med glaslåge har allerede den dårligste isolering af alle køleskabstyper. Glasset lukker varme ind, som et isoleret stålpanel ville have holdt ude. Det er prisen for at kunne se varerne, og den er kalkuleret ind i skabets konstruktion – så længe skabet står i normal rumtemperatur.

Direkte sol ændrer regnestykket på tre måder på én gang:

• Strålingsvarmen rammer varerne direkte. Solen varmer ikke bare luften i skabet, den varmer dåserne og flaskerne bag glasset. Det er langt sværere for kompressoren at køle end varm luft.
• Rummet omkring skabet bliver varmere. En sydvendt facade kan give 30-35 grader lige inden for ruden en sommerdag, selvom resten af butikken er på 22.
• Kondensatoren får varmere luft at arbejde med. Kølesystemet flytter varme fra skabets inderside til rummet. Jo varmere rummet er, jo dårligere virker det.

Klimaklassen er grænsen

Alle professionelle køleskabe er testet op til en bestemt rumtemperatur og luftfugtighed. Det står som klimaklasse på databladet. De almindelige klasser ser sådan ud:

Et skab i klimaklasse 3 stillet i et vindue, hvor der bliver 33 grader om eftermiddagen, er ikke i stykker – det er sat til en opgave, det ikke er bygget til. Det er den hyppigste forklaring, når et skab pludselig ikke kan holde temperaturen. De øvrige forklaringer står under displaykøleskabet bliver ikke koldt nok.

Hvad det koster

Et displaykøleskab i solen betaler du for tre gange:

1. Strøm. Kompressoren kører flere timer i døgnet. Hvor meget mere afhænger af skab og placering, men driftstiden er den variabel, der flytter elregningen – ikke skabets mærkeplade. Baggrunden står under energiforbrug på display- vs. lukkede skabe.
2. Levetid. En kompressor, der kører 80 % af tiden i stedet for 45 %, slides tilsvarende hurtigere. Det er ikke en teoretisk risiko, det er den mest almindelige årsag til, at et displaykøleskab dør før tid.
3. Varer. Sollys blegér etiketter og ødelægger smagen på øl. Lyspåvirket øl får en tydelig bismag i løbet af få timer i direkte sol – det er derfor, øl sælges i brune flasker.

Sådan får du displayeffekten uden solen

• Stil skabet vinkelret på vinduet, ikke op ad det. Så ser folk stadig ind i skabet fra fortovet, men solen rammer siden i stedet for lågen.
• Solfilm på ruden. Billigere end et nyt skab og virker på hele butikken. En film, der skærmer for varmestråling, fjerner en stor del af problemet uden at gøre facaden mørk.
• Hold 5-10 cm fri bag og over skabet. Kondensatoren skal have luft. Et skab klemt ind i en niche arbejder hårdere, uanset hvor solen står.
• Vælg ventileret køling, hvis skabet skal stå varmt. Den fordeler kulden bedre og henter temperaturen hurtigere efter døråbning. Forskellen står under ventileret vs. statisk køling.
• Vælg klimaklasse 4 eller 5 fra start, hvis placeringen er givet på forhånd. Det er billigere end at skifte skab om to år.

Og hvad med dug på ruden?

Sol og varme giver også det modsatte problem: når det er varmt og fugtigt udenfor og koldt indenfor, slår fugten ud på glasset, og så kan ingen se varerne alligevel. De fleste display-skabe har varme i ruden netop derfor. Årsager og løsninger står under dug på glaslågen.

Gælder det også backbar- og flaskekøleskabe?

Ja, og på nogle punkter værre. Et backbar-køleskab står typisk under en bardisk med begrænset luft omkring sig, og mange barer har store vinduesfacader mod gaden. Kombinationen af eftermiddagssol og en indbygget placering uden luftgennemstrømning er den hårdeste, et glasskab kan komme ud for.

Flaskekøleskabe har til gengæld ofte tættere hylder og mere masse i skabet. Det er en fordel, når strømmen går eller døren står åben i lang tid, men det hjælper ikke mod strålingsvarme. Princippet er det samme: hold solen væk fra lågen, og giv kondensatoren luft.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bare skrue temperaturen længere ned?

Nej. Termostaten bestemmer, hvornår kompressoren skal starte og stoppe – ikke hvor meget køleeffekt maskinen har. Skruer du ned, kører kompressoren bare endnu længere ad gangen, og skabet når stadig ikke måltemperaturen. Du får det samme resultat og en hurtigere nedslidt maskine.

Hjælper det at fylde skabet helt op?

Et fyldt skab holder temperaturen bedre, når lågen åbnes, fordi indholdet har kuldemasse. Men et overfyldt skab blokerer luftcirkulationen og giver varme lommer. Fyld til hylderne er fulde, ikke til varerne rører bagvæggen.

Er skabet i stykker, hvis det ikke kan holde 4 grader om sommeren?

Ikke nødvendigvis. Tjek først rumtemperaturen ved skabet på det varmeste tidspunkt af dagen, og sammenlign med klimaklassen. Ligger rummet over klassens testtemperatur, er det placeringen og ikke maskinen, der er problemet.

Kort opsummeret

• Direkte sol rammer både varerne, rummet og kondensatoren. Det er tre problemer, ikke ét.
• Tjek klimaklassen. Klasse 3 kan ikke klare 33 grader, uanset hvad skabet ellers kan.
• Vinkelret placering giver næsten samme displayeffekt uden solen på lågen.
• Solfilm er den billigste løsning, hvis skabet skal blive, hvor det står.
• Øl i direkte sol får bismag. Det er ikke kun køleskabet, der taber.

Se udvalget af displaykøleskabe med glaslåge hos Gastroudstyr.dk

De fleste opdager først strømmen, når skabet står på gulvet og HFI-relæet slår fra tredje gang på en time. Her er, hvad du skal vide om el til et køleskab med glaslåge, før du bestiller.

Det korte svar

Stort set alle display- og flaskekøleskabe til erhverv kører på almindelig 230 V med Schuko-stik og skal sidde i en 10 A eller 13 A gruppe. Problemet er sjældent det løbende forbrug — det er startstrømmen, når kompressoren tænder.

Startstrøm: derfor slår sikringen fra

Et displaykøleskab bruger typisk 0,6-1,4 A i normal drift. I det øjeblik kompressoren starter, trækker den 4-8 gange så meget i brøkdele af et sekund. Et enkelt skab på en gruppe mærker man ikke. Tre skabe, en kaffemaskine og en ismaskine på samme gruppe mærker man.

Tommelfingerregel: maks. to køleenheder pr. gruppe, og hold kompressordrevet udstyr væk fra grupper med varmeelementer (kaffemaskine, ovn, varmeskab).

Regn selv efter

Find watt-tallet på typeskiltet og divider med 230. Et skab på 250 W trækker 250 / 230 = ca. 1,1 A i drift. Regn med op til 6 A et kort øjeblik ved start. Ligger den samlede driftsbelastning på gruppen over ca. 7 A, bør du dele op.

Forlængerledning: nej

Kompressorer og tynde forlængerledninger er en dårlig kombination. Spændingsfaldet i en lang, tynd ledning får kompressoren til at arbejde varmere, og varmere kompressorer dør tidligere. Skal skabet stå længere væk end kablet rækker, er en fast stikkontakt billigere end en ny kompressor.

Hvad med LED-lyset i lågen?

Ubetydeligt. LED-båndet i en glaslåge ligger typisk på 8-25 W. Det fylder mindre på regningen end én ekstra døråbning i timen. Til gengæld betyder lyset meget for, hvor mange der stopper op — så slukker du det for at spare, sparer du det forkerte sted.

Placering er også et el-spørgsmål

• Mindst 5-10 cm luft bag skabet, så kondensatoren kan komme af med varmen
• Ikke i direkte sol og ikke ved siden af en ovn — hver ekstra grad omgivelsestemperatur koster strøm
• Skabet skal stå i vater, ellers arbejder kompressoren skævt og larmer

Placering og dug på ruden hænger sammen — det er beskrevet nærmere i dug på glaslågen.

Hvad koster strømmen om året?

Et moderne displaykøleskab på 300-400 liter bruger typisk 500-900 kWh om året afhængigt af, hvor ofte lågen åbnes, og hvor varmt der er i lokalet. Ved 2,50 kr./kWh er det 1.250-2.250 kr. om året. Forskellen mellem energiklasserne er gennemgået i energiforbrug: display mod lukket køleskab.

Tjekliste før levering

• Er der en stikkontakt inden for 1,5 m af den planlagte placering?
• Hvad sidder der ellers på den gruppe?
• Er der 5-10 cm luft bag skabet?
• Kan skabet komme ind ad døren? Mål både skab og døråbning.

Skal du sammenligne watt-tal og mål på konkrete modeller, ligger de samlet her: 68 køleskabe med glaslåge fra 1.372 kr. ekskl. moms.

I en kiosk træffes købsbeslutningen på under to sekunder. Et køleskab med glaslåge eller glasdør er derfor ikke bare opbevaring — det er sælgeren. Her er hvad der virker i en kiosk, og hvad der oftest vælges forkert.

Skrevet af Mads Schmidt Rasmussen fra Gastroudstyr.dk. Vores familie har leveret og serviceret køleudstyr til danske butikker og caféer i over et halvt århundrede.

Hvad en kiosk faktisk har brug for

Glasdør frem for glaslåge. En lodret glasdør viser hele sortimentet på én gang og fylder mindre i gulvarealet. En vandret glaslåge er bedre til is og frost, men dårligere til impulssalg af drikkevarer.

Placering i synsfeltet. Skabet skal ses fra døren og fra køen ved kassen. Står det bagerst i lokalet, falder salget markant.

LED-lys indvendigt. Det er ikke pynt. Belyste varer sælger mærkbart bedre, og det er den billigste forskel mellem to ellers ens modeller.

Klimaklasse 4 som minimum. Kiosker uden aircondition bliver varme om sommeren. Et skab i klasse 3 kan ikke holde temperaturen i en butik med 32 grader.

Sådan vælger du størrelsen

De fejl vi oftest ser

• Skabet stilles i et hjørne. Køl i en kiosk er en salgsflade. Placeres den uden for synsfeltet, mister den sin funktion.
• For lav klimaklasse. Den hyppigste årsag til lunkne sodavand i juli. Mål rumtemperaturen om sommeren, ikke om vinteren.
• Skabet pakkes helt til. Bagerste rækker bliver aldrig kolde, hvis ventilationsristene er blokeret af kasser.
• Ingen luft bagved. Presses skabet op mod væggen, kan kondensatoren ikke komme af med varmen.
• Direkte sol gennem butiksruden. Virker som en varmelampe på glasset hele eftermiddagen.

Tjekliste før du køber

1. Mål gulvpladsen — og husk plads til at åbne døren helt.
2. Mål rumtemperaturen på en varm sommerdag, og vælg klimaklasse derefter.
3. Tjek om skabet er godkendt til fødevarer, hvis der skal stå andet end drikkevarer.
4. Sørg for mindst fem centimeter luft bagved til kondensatoren.
5. Vælg LED-belysning — forskellen i pris er lille, forskellen i salg er ikke.

Skal skabet stå bag baren frem for i butikken, er et backbar-køleskab i bordhøjde ofte det rigtige. Se også vores guide til de fire typer.

Ofte stillede spørgsmål

Glasdør eller glaslåge til en kiosk?

Glasdør i næsten alle tilfælde. En lodret dør viser hele sortimentet på én gang og fylder mindre gulvareal. Vandrette glaslåger hører til ved is og frostvarer.

Hvilken klimaklasse skal jeg vælge til en kiosk?

Klasse 4 som minimum, hvis kiosken ikke har aircondition. Klasse 3 er beregnet til op til 25 °C, og det overskrides let i en dansk butik i juli.

Hvor stort skal skabet være?

Til en almindelig kiosk er 200-400 liter typisk nok. Vigtigere end liter er dog bredden på salgsfladen — et bredt, lavt skab sælger bedre end et smalt, højt med samme volumen.

Må jeg opbevare fødevarer i et displaykøleskab?

Kun hvis skabet er godkendt til det og kan holde højst 5 °C i selve varen. Mange displaykøleskabe er beregnet til drikkevarer og har ikke stabil nok temperatur til letfordærvelige fødevarer. Tjek databladet.

Sodavandene i displaykøleskabet er lunkne, og termometeret siger 11 grader. Det er både et salgsproblem og — hvis der står fødevarer i skabet — et fødevaresikkerhedsproblem. Her er årsagerne i den rækkefølge, der løser flest tilfælde hurtigst.

Skrevet af Mads Schmidt Rasmussen fra Gastroudstyr.dk. Vores familie har leveret og serviceret køleudstyr til danske butikker og caféer i over et halvt århundrede.

1. Skabet er pakket for tæt

Et køleskab med glaslåge køler ikke varerne direkte — det får kold luft til at cirkulere omkring dem. Er hylderne fyldt helt ud til bagvæggen, eller står der kasser på bunden foran ventilationsristene, stopper luftstrømmen. Resultatet er, at forreste række er kold, mens alt bagved er lunkent.

Tjek: Er ventilationsristene bagest og i bunden frie? Er der et par centimeters luft mellem varerne og bagvæggen? Fjern paller, kasser og displaymateriale, der dækker ristene.

2. Kondensatoren er støvet

Kondensatoren sidder typisk bagpå eller i bunden og skal aflevere varmen til rummet. I en butik samler den støv, fnug og — i en café — fedt. Et tildækket gitter betyder, at varmen ikke kommer væk, og så kører kompressoren længere og længere uden at nå ned i temperatur.

Tjek: Sluk skabet, og se på gitteret. Kan du ikke se metallet, har du fundet årsagen. Støvsug det forsigtigt, og gør det derefter månedligt.

3. Dørpakningen slutter ikke tæt

En glaslåge eller glasdør med en stiv eller revnet pakning lukker varm, fugtig luft ind hele dagen. Det giver både højere temperatur og dug på indersiden af glasset — og til sidst is på fordamperen.

Tjek: Luk en seddel i lågen og træk. Ingen modstand betyder, at pakningen ikke slutter dér. Test fire-fem steder rundt om hver låge. Pakninger er en sliddel og kan skiftes uden at udskifte skabet. Har du allerede dug, så se vores gennemgang af dug på glaslågen.

4. Klimaklassen passer ikke til rummet

Det er den årsag, folk færrest tænker på, og den er samtidig den eneste, der ikke kan repareres. Klimaklassen angiver, hvilken omgivelsestemperatur skabet er bygget til. Står et skab i klimaklasse 3 i en butik, hvor der bliver 32 grader i juli, kan det ikke holde temperaturen — uanset hvor rent og tæt det er.

Tjek: Mål rumtemperaturen på det varmeste tidspunkt af den varmeste dag, og sammenlign med skabets klimaklasse i databladet. Er den for lav, er problemet modelvalget, ikke skabet.

5. Direkte sol og varmekilder

Sol gennem en butiksrude virker som en varmelampe på glaslågen. Det samme gør en placering ved en ovn, en radiator eller et udluftningsgitter. Flyt skabet, sæt solfilm på ruden, eller skærm af.

Symptomskema

Er skabet gammelt, og har du flere symptomer på én gang, kan et nyt være billigere end reparationen. Se alle 103 modeller med mål og priser, eller læs om forskellen på ventileret og statisk køling.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er displaykøleskabet ikke koldt nok?

I de fleste tilfælde er det en af fire ting: skabet er pakket for tæt, kondensatoren er dækket af støv, dørpakningen slutter ikke tæt, eller skabet står for varmt i forhold til sin klimaklasse. Alle fire kan du selv tjekke på under ti minutter.

Hvor koldt skal et displaykøleskab være?

Til drikkevarer er 2-8 °C normalt nok. Skal skabet bruges til letfordærvelige fødevarer som mejeriprodukter eller pålæg, kræver Fødevarestyrelsen højst 5 °C målt i selve varen. Displaykøleskabe med glaslåge er ikke altid bygget til fødevarer — tjek databladet, før du bruger det til andet end drikkevarer.

Hvorfor bliver skabet varmere om sommeren?

Fordi klimaklassen er for lav til den faktiske rumtemperatur. Et skab i klimaklasse 3 er beregnet til op til 25 °C. Er der 32 °C i butikken i juli, kan kompressoren ikke følge med, uanset hvor rent skabet er. Det er ikke en fejl — det er forkert valgt model.

Kan direkte sol ødelægge et displaykøleskab?

Ikke ødelægge, men det forringer køleevnen mærkbart. Sol gennem et butiksvindue virker som en varmelampe på glaslågen, og skabet skal arbejde konstant for at kompensere. Det giver højere strømforbrug, dårligere temperatur og kortere levetid. Flyt skabet, eller sæt solfilm på ruden.

Hjælper det at skrue termostaten længere ned?

Sjældent, og det er den fejl folk oftest begår. Er årsagen støv, en utæt pakning eller for høj rumtemperatur, får en lavere termostatindstilling bare kompressoren til at køre endnu mere uden at nå målet. Find årsagen først.